Fakta om abort
Udforsk disse emner
1) Hvad sker der i en abort?
Tidlig medicinsk abort
To piller standser livet og tømmer livmoderen
Første pille (abortpillen Mifepriston) gives på sygehus eller hos gynækolog, når man med ultralyd har undersøgt, hvor stort fosteret er. Pillen blokkerer for næring og ilt til fosteret.
Anden pille, som kvinden får med hjem (Misoprostol), skal tages dagen efter. Denne pille får livmoderen til at trække sig sammen og udstøde foster og moderkagevæv.
Medicinsk abort kan gøre meget ondt og give voldsomme blødninger
Hver 20. skal efterfølgende have en udskrabning. Man kan få tidlig medicinsk abort fra 6. til og med 9. graviditetsuge. Er man længere henne bliver man indlagt.
Fem ud af seks vælger medicinsk abort.
Kirurgisk abort
Et sug fjerner fosteret fra livmoderen.
Ved en kirurgisk abort bliver man indlagt. Det undersøges med ultralyd, hvor stort fosteret er.
Aborten foregår under bedøvelse og tager 15-20 minutter. Med tynde metalpinde udvides livmoderindgangen så meget, at man kan indføre en plastikslange. Slangen tilkobles et sug, og fosteret og moderkagevævet suges ud lidt ad gangen.
Efter kirurgisk abort kan der opstå underlivsbetændelse.
Hos 1 ud af 20 må man gentage aborten.
Man kan få kirurgisk abort fra 8. til og med 12. graviditetsuge.
Hver ottende vælger kirurgisk abort (12 %).
Sen medicinsk abort
En sen abort opleves som en tidlig fødsel
En sen medicinsk abort ligner en tidlige medicinsk abort. Dog er fosteret ved en abort efter 12. uge så stort, at aborten vil opleves som en fødsel.
Dag et får den gravide tre abortpiller (Mifepriston), der helt eller delvist standser ilt og næring til fosteret.
Dag to indlægges kvinden. Hun får nu det stof, der skal få livmoderen til at trække sig sammen (Misoprostol). Man giver det som stikpiller, der lægges op i skeden med et par timers mellemrum, indtil fødslen går i gang. Aborten tager normalt 9 timer, men der kan gå en del længere tid. Fosteret dør undervejs.
Livstegn fra fosteret
Jo større fosteret er, desto større er muligheden for, at fosteret viser livstegn, når det er født. Man kan bede om at få udført en særlig procedure. En læge stikker en kanyle igennem kvindens maveskind og ind i livmoderen og sprøjter derefter kalium direkte ind i hjertet på fostret, så dette dør øjeblikkeligt.
Mælk i brysterne
Er den gravide længere end 16. uge kan der efter aborten dannes mælk i brysterne. Dette behandles med medicin, der hæmmer mælkedannelsen.
Der foretages knap 800 aborter efter 12. uge hvert år.
Mellem 50 og 70 får afslag. 250 af de sene aborter foretages efter 18. uge.
Fosterreduktion
Det døde foster ligger ved siden af det levende efter aborten
En fosterreduktion er en aflivning af et eller flere fostre ved tvillinge- eller trillingegraviditeter. Det foregår ved, at en læge under ultralyd stikker en kanyle gennem kvindens maveskin og livmoder. Herefter sprøjter lægen kalium direkte ind i hjertet på det eller de fostre, man ikke ønsker skal leve videre. Fosteret/fostrene dør og visner men bliver inde livmoderen sammen med det overlevende barn, indtil dette fødes.
Risiko for spontan abort efter fosterreduktion er 8 % (uden fosterreduktion 5%).
Der blev foretaget 37 fosterdeduktioner i 2023. Antallet er stigende.
2) Hvem har ret til en abort?
Læs om abort lovgivningen i Danmark. (Opdateres juni 2025 med ny abortlov).
Hvem kan få abort?
Alle kvinder over 18 år har ret til abort
Ifølge abortloven alle kvinder ret til at få en abort inden udgangen af 12. uge i Danmark. Det gælder også kvinder, der er på besøg fra udlandet. Bor man i Danmark er det gratis. Har man ikke et dansk sygesikringskort skal man selv betale.
Hvad hvis 12. uge er overskredet?
Efter 12. uge skal man ansøge
Hvis man ønsker abort og er længere end 12. uge, kan man via sin læge søge om abort i et ‘samråd’, der hører under regionen.
Efter loven kan man få tilladelse, hvis der er risiko for, at barnet er handicappet eller lider af alvorlig sygdom, hvis moderen har en psykisk eller fysisk lidelse, hvis moderen lever under dårlige sociale forhold eller er umoden, eller hvis graviditeten er sket ved voldtægt eller incest.
Samrådet består af to læger og en jurist.
Fosterreduktion
Hvis en kvinde venter mere end et barn, kan hun i visse situationer bede om at få et eller flere af fostrene aflivet, så der kun er en tilbage.
Loven giver tilladelse i forskellige situationer:
- Bekymring for fostrenes udvikling
- Hvis et af fostrene fejler noget.
- Hvis moderens helbred ikke kan holde til den ekstra belastning, som en graviditet med mere end et foster er.
Efter 12. uge skal der ansøges om det i et abortsamråd.
Hvornår skal forældre underksrive på deres børn vegne?
Unge under 18 skal have forældres underskrift
Er man under 18 år skal ens forældre underskrive abortansøgningen.
Ønsker man abort imod sine forældres vilje kan man søge om tilladelse i samrådet.
Abortloven finder man som afsnit VII kapitel 25 i ‘Sundhedsloven’.
3) Hvor mange får en abort?
Faktuelt abort antal
Hvor mange kvinder får abort hvert år?
Aborttallet ligger stabilt omkring 15.000 årligt
I 2023 fik 15.260 kvinder en abort.
Hvor finder jeg tallene?
Tal kommer fra sundhedsstyrelsen
Det er sundhedsstyrelsen, der hvert år oplyser antallet af aborter, hvilken abortmetode kvinderne har valgt; hvor langt i graviditeten der var og hvilken alder de selv har. Læs fra e-sundhed.dk
Efter 12. uge
Aborter efter 12. uge opgøres også med flere detaljer af Abortankenævnet i deres Årsberetning.
Grafer
4) Abort af handicappede
Læs om fosterscreening og om Downs syndrom.
Hvad er fosterscreening?
En blodprøve og en scanning
Alle gravide får tidligt i graviditeten tilbudt en blodprøve og en scanning af fosterets nakkefold.
Resultatet af disse to undersøgelser giver et tal, der viser, hvor stor en risiko, der er for, at den ufødte har Downs syndrom. Hvis risikoen er 1 ud af 300 eller større (dvs. 0,33% eller større), tilbydes man flere undersøgelser, så man kan blive mere sikker.
Hvad vælger forældre?
97 % tager imod tilbud om scanning
Sundhedsstyrelsen har opgjort, at 97 % af de gravide tager imod tilbud om screening.
Langt de fleste, der finder ud af, at den ufødte har Downs, vælger en abort. Men der er også nogle, der vælger at beholde deres barn.
Hvad er Downs?
Et kromosom for meget
Downs syndrom er den lægelig betegnelse for at have et kromosom nr 21 for meget.
Normalt har mennesker 46 kromosomer sammensat af 23 kromosompar. Mennesker med Downs syndrom har 47 kromosomer, da der er 3 udgaver af kromosom nr. 21.
Man ved ikke hvorfor det sker, enten ved befrugtningen eller helt tidligt derefter.
Ikke en sygdom
Fælles for mennesker med Downs syndrom er, at de har et karakteristiske udseende med lidt skæve øjne og en lidt lavere kropsbygning. Ofte er udviklingen hæmmet så barnet f.eks. er lidt længere tid om at lære at kravle, gå og tale.
Downs syndrom er ikke en sygdom, men en række sygdomme og symptomer ses hyppigt hos personer med Downs syndrom. Det er meget forskelligt fra person til person, hvilke sygdomme og symptomer det drejer sig om.
Symptomer kan behandles
Downs syndrom kan ikke behandles, men det kan de fleste af de medfølgende sygdomme og symptomer. Halvdelen af disse børn fødes med hjertemisdannelser. Det er nok den alvorligste følgesygdom.
I dag er der stor viden om, hvordan man hjælper personer med Downs syndrom, så de kan nå så langt som muligt både intellektuelt og socialt. Her er stimulering, tryghed og kærlighed nøglebegreber, hvilket i øvrigt er gældende for alle personers udvikling.
Mere om Downs: Infosiden downsinfo.dk
Læs mere: Fosterdiagnostik
Hvordan er det at være handicappet i Danmark?
DEBAT: Politikere fremstiller mennesker med handicap som snyltere, skriver Emil Søbjerg Falster.
INTERVIEW: Det er ikke mit handicap, jeg kæmper med, fortæller digteren Caspar Eric
GRÆSODSBEVÆGELSE: Ikke død endnu, med bl.a. Ditte Guldbrand og Sarah Glerup
5) Fosterets udvikling
Livets begyndelse kort fortalt.
Forberedelsen
Allerede i fosterlivet er der gjort forberedelser til næste generation.
Pigen: I pigefosterets små æggestokke ligger en stribe kønsceller i dvale. De er allerede nu klar til brug. Ved ca. 13 års alderen (menstruationen begynder på et tidspunkt mellem 9 og 16 årsalderen) er dvaletiden forbi. Fra nu af vil en kønscelle hver måned modnes færdig til en ægcelle og blive frigivet fra æggestokken. Dette kaldes ægløsning. Modning tager 14 dage. En kvinde holder ved 45-55 års alderen op med at frigive ægceller.
Drengen: Hos drengefosteret ligger kønscellerne i testiklerne. De er en slags forstadier til sædceller. Ved ca. 11 års alderen (mellem 9 og 14 år) begynder disse umodne kønsceller at dele sig. De danner en pulje, hvorfra der hele tiden kan udvikles sædceller. I en ml sæd findes ca. 100 millioner sædceller. Udvikling af en sædcelle tager ca. 2 måneder. En mand producerer sæd, fra han er ca. 11 år og resten af sit liv.
OBS: Alle ugeangivelser denne artikel henviser til fosterets alder. En graviditet måles af praktiske grunde fra sidste menstruations første dag. Derfor vil graviditetslængden altid være to uger længere end fosterets alder. Det betyder f.eks., at et foster i 12. graviditetsuge er i sin 10. uge efter befrugtningen.
Livet begynder
Befrugtningen
Når den modne ægcelle frigives fra æggestokken, fanges den straks af æggelederens trompetmund, der nærmest omslutter æggestokken. Det er her mødet med sædcellen foregår. Ud af de 2-300 millioner sædceller, der afsættes ved livmodermunden under samlejet, er det kun ca. 500, der når frem til ægcellen. Af disse vil kun én få mulighed for at befrugte ægget.
Ægcellen er 0,14 mm stor – dvs. som spidsen af en knappenål – og har på overfladen et tykt lag proteinstof, der skal hjælpe den hurtigste og stærkeste sædcelle med at trænge igennem cellevæggen. Når det er lykkedes, omdannes dette lag til et uigennemtrængeligt stof, der forhindrer alle andre sædceller i at trænge ind.
Når sædcelle og ægcelle er blevet forenet, smelter de sammen, og et nyt liv er begyndt. Starten er gået til en eksplosion af vækst, der vil fortsætte de næste 20-25 år. Men det er i de første par måneder, det meste sker!
Rejsen til livmoderen: 1. uge
Fra en celle til mange på få dage
Det nye liv begynder straks at dele sig. Efter tre dage er der 12-16 celler og efter 4 dage en hel klynge. Samtidig skubbes det længere og længere ned gennem æggelederen til livmoderhulen. Størrelsen er stadig 0,14 mm, og den beskyttende proteinhinde omgiver stadig den lille organisme, der nu kaldes et embryo.
Den femte dag når embryoet frem til livmoderhulen, og proteinhinden forsvinder. Nu begynder det at forandre sig. De celler, der skal danne moderkagen – det kommende næringsdepot – skiller sig ud. Det nye liv gør sig klar til at gro fast til livmoderslimhinden.
Ægget søger beskyttelse og næring: 2. uge
Vokser ind i livmoderens væg
Så snart embryoet kommer i kontakt med livmoderen, sætter det sig fast og nærmest gror ind i den tykke og næringsrige slimhinde. Den begyndende moderkage udvikler sig kraftigt og danner et svampet væv, der sørger for, at næring og ilt fra moderens blod kan sive ind til fosteret, og at affaldsstoffer bliver fjernet. Embryoets celler udvikler sig ikke meget denne uge.
Ved ugens slutning omslutter livmoderslimhinden helt det nye liv. Kvinden ved endnu ikke, at hun er gravid, idet det først er på dette tidspunkt, hun venter sin menstruation.
Kroppen formes formes: 3.- 8. uge
Specialiseringen tager fart
Det lille embryo ligner ved 3. uges begyndelse en lille skive, der måler 0,2 mm. I løbet af få dage sker der en kraftig cellevækst, der får det til at vokse både i længden og bredden. Cellerne specialiserer sig til forskellige opgaver. De første blodceller dannes, de første nerveceller dannes, og de første tarmceller dannes.
I 4. uge folder det lille embryo sig kraftigt sammen, og ryggen formes. Man kan ane opdelingen af rygsøjlen i hvirvler. Fra de øverste hvirvler vokser efterhånden ribben frem.
Embryoet har nu fået sin grundfacon med hoved og ryg krummet omkring maven. Herfra kan man se forbindelsen til moderkagen i form af en begyndende navlestreng.
Et spinkelt blodkarsystem gennemløber nu hele embryoet. Et lille primitivt, rørformet hjerte begynder at pulsere på dag 21-22, og foldes herefter til et hjerte med fire kamre. Det lille embryo har fået sit eget kredsløb og sin egen blodtype. Der ses anlæg til både øjne og ører, og inde i den lille nye krop er der både anlagt tarme, lunger og lever. Længden er nu ca. 4 mm.
I 5.-7. uge vokser arme og ben frem med hud, muskler og primitive knogler. Embryoet retter sig lidt ud i denne periode, og hjernen dannes.
Hjerterøret foldes i disse uger, hvorved den effektive 4-kammer pumpe opstår. I samme periode formes ansigtet. Først dannes øret, derefter øjet og til sidst næsen.
Ved slutningen af 8. uge har det lille embryo fingre og tæer, albuer og knæ, og det er begyndt at bevæge sig. Alle organer er anlagt, hjertet pumper, og fosteret ligner trods de korte lemmer og det store hoved et lille barn.
Det nye liv er nu to måneder gammelt og er vokset fra ca. 0,2 mm til ca. 3 cm. Fra nu af kaldes det et foster.
Fosteret vokser: 9. uge til fødsel
Nu skal fosteret vokse
De sidste 7 måneder, fosteret skal tilbringe i livmoderen, bruges til at vokse i. Alle organer og lemmer er dannet, men fosteret vejer i 9. uge kun 10 gram og måler 4-5 cm, så der skal ske meget inden fødslen.
I løbet af 9. – 12. uge får arme og ben den fulde længde i forhold til resten af kroppen, øjne og ører finder deres blivende plads, og hovedet ser ikke længere så stort ud. Fosteret har nu fået barnets karakteristiske profil med buet pande og en lille opstoppernæse. De primitive knogler begynder at blive hårde, og fosteret bevæger sig livligt, selv om moderen endnu ikke kan mærke det. Det er nu tydeligt, om det er en dreng eller en pige.
Fra 13. – 20. uge vokser fosteret stærkt i længden. Det har nu fået hår, og man kan se øjenbrynene. Fosteret er begyndt at bruge sine sanser. Det kan høre moderens hjertelyd, griber med hænderne efter f.eks. navlestrengen og bevæger sig målrettet.
Fosteret er dog stadig meget spinkelt: 18 uger gammelt vejer det kun 300 g.
I perioden 21.- 28. uge bringes alle kroppens organer til at fungere – lungerne som de sidste. Fosterets hud er rød og “gennemsigtig”, fordi der ingen fedt er i underhuden, men snart begynder det at få mere runde former. Ved slutningen af 28. uge vejer fosteret 1300 g og måler 35 cm.
De sidste 10 uger skal fosteret tredoble sin vægt. Pladsen i livmoderen bliver efterhånden trang, og fosteret kan nu kun skubbe sig rundt. Da der kun er en tynd, udspilet livmodervæg og moderens bugvæg mellem fosteret og omverdenen, følger det med i alt, hvad der sker omkring det.
Ved fødslen er barnet klar til at leve uden for den beskyttende livmoder. Barnet kan trække vejret, sutte og fordøje. Samtidig har det lært sin mor så godt at kende på lyden, lugten og smagen, at det ved, hvor det hører til.
Men udviklingen er jo langtfra forbi. Muskler og knogler fortsætter med at vokse de næste 18 – 20 år, og det samme gør nervesystemet. Barnet skal lære at kravle, gå, tale, skrive og tilegne sig viden og praktiske færdigheder.
Kønsudviklingen færdiggøres som noget af det sidste. Ved 12 års alderen begynder den udvikling for alvor at tage fart, der gør drengen til mand og pigen til kvinde. En udvikling, der sætter det nye liv i stand til selv at give liv.
BILLEDER af fosteret
Af Kerstin Hoffmann, cand. med, kommunikationssekretær.
Kilder: Langman´s Medical Embryology, T.W.Sadler
Et barn bliver til, Lennart Nilsson / Lars Hamberge
6) Psykiske følger
Tunge tanker efter abort
Psykiske følger
Det er ikke usædvanligt at opleve modstridende følelser efter en abort.
Nogle føler lettelse, andre føler sorg og nogle føler begge dele på samme tid.
Undersøgelser viser, at kvinder ikke bliver psykisk syge, men at der er en gruppe, der oplever svære tanker og følelser i mange år frem.
Ved en abort, man er blevet presset til, er dette værre.
Abortbarnet
Det kan hjælpe at skrive tanker ned.
På mindesiden abortbarnet.dk inviteres kvinder, der har tunge følelser efter en abort, til at skrive et brev til det barn, der lever videre i deres tanker.
Nogle vælger at deres brev gerne må læses af andre. Få her et indblik i de tanker kvinder kan have efter en abort: Brev til mit barn.
Find undersøgelser
Psykiske følger efter abort er undersøgt på forskellig måde.
- På abortlinien.dk kan man finde en gennemgang af de skandinaviske undersøgelser, der er lavet om kvinders reaktion på abort: Psykiske følger
- Mødrehjælpen har lavet sin egen undersøgelse af psykiske følger. Find den her: Problemer efter abort