Hvad mener vi?

Find her Retten til Livs holdning til abort

Fosteret og retten til at leve
Retten over egen krop
Abort for at forhindre lidelse
Blandede spørgsmål

1) Fosteret og retten til at leve

Kort svar:
Vi mener, at alle mennesker har samme værdi. Den ufødte er et menneske som dig og mig og har derfor samme krav på samfundets respekt og beskyttelse som dig og mig. Derfor er abort forkert.

Begrundelse:
Videnskaben bekræfter, at et menneskes liv i rent biologisk forstand starter ved befrugtningen. Herefter begynder det at udfolde sit potentiale. Denne udvikling fortsætter langt op i voksenalderen.

Videnskaben kan dog ikke svare på, om dette nye menneske er værdifuldt eller ej. Det er et filosofisk spørgsmål, der har med de værdier at gøre, som vi ønsker at bygge vores samfund på.

I Retten til Liv ønsker vi et samfund, hvor alle mennesker er lige og beskyttes af basale rettigheder. Vi argumenterer for, at det ufødte menneske har samme ret til beskyttelse som det fødte.

Selvfølgelig er der forskel på det tidlige foster og et fuldt udviklet født menneske. F.eks. har det meget tidlige foster ikke nogen hjerne. Men er det et argument for, at tidlige fostre ikke fortjener basale rettigheder?

Hjernen er vigtig, helt klart! Vi forbinder hjernen med selvbevidsthed, intelligens, logisk sans og evnen til at tage moralske beslutninger. Det er alt sammen vigtige menneskelige egenskaber, der adskiller os fra dyrene.
Men er det hele historien? Hvad f.eks. med et spædbarn? Den nyfødte har godt nok en hjerne, men denne hjerne har slet ikke nået sit fulde potentiale. Mange dyr overgår et spædbarn i intelligens og selvbevidsthed. Så hvorfor er spædbarnet mere værdifuldt end f.eks. en hund eller en elefant?

De fleste vil være enige i, at et spædbarn er værdifuldt, fordi det har et potentiale, som hunden og elefanten ikke har. Et spædbarn har potentialet til at udvikle sig til et voksent, tænkende og rationelt menneske. Selv hvis barnet aldrig udnytter sit fulde potentiale, så vil barnet altid beholde sin værdi. Det er nemlig dette potentiale, der får os til at regne barnet for et medlem af den menneskelige art.

Men dette gælder jo også det tidlige foster, der ikke har udviklet sin første specialiserede hjernecelle endnu. Selvom fosteret, ligesom spædbarnet, endnu ikke har udfoldet sit store potentiale, så er det et fuldt og helt medlem af den menneskelige art og bør behandles derefter.

Det, der gør os alle lige, er vores menneskelige identitet og natur. Retten til at leve kan derfor aldig gøres afhængig af, om vi er kloge eller dumme, store eller små, stærke eller svage, selvstændige eller afhængige af andre.
Det er derfor, vi mener, at fosteret skal beskyttes imod drab på lige fod med alle andre mennesker.

Kort svar:
En abort er et drab, fordi det forårsager et menneskes død.

Begrundelse:
Mord eller drab er i juridisk forstand en handling, der forårsager et andet menneskes død. Eftersom vi mener, at et foster er et ligeværdigt menneske, må det at slå et foster ihjel i en abort rent juridisk betragtes som et mord eller et drab. En abort er et indgreb, der forårsager et andet menneskes død.

Når det er sagt kalder vi ikke kvinder, der har fået en abort, for mordere. De fleste kvinder, der får en abort, ønsker ikke at slå nogen ihjel. De får abort i tillid til, at når det er lovligt, og når læger tilbyder at udfører aborterne, så kan det, der bliver fjernet ikke være et menneske, og så kan der ikke være tale om et drab (måske uden at undersøge det nærmere). Vi ønsker at gøre op med denne fatale misforståelse, men ikke ved at udskamme kvinder.

Enhver kvinde har ansvar for den abort, hun søger. Men ansvaret for de drab, der foretages på de danske hospitaler og klinikker, ligger i lige så høj grad i det folkestyre, der har gjort abort lovligt og hos den lægestand, der udfører aborterne.

Vores opgave i Retten til Liv er at argumentere overbevisende for, at den ufødte er et ligeværdigt menneske, der har krav på samfundets beskyttelse, så kvinder vælger at beskytte deres ufødte børn, og lovgivningen, der i dag tillader drab på ufødte, bliver fjernet.

Kort svar:
Et menneskets liv starter ved befrugtningen. Her bliver en ny, livskraftig og selvstændig organisme til.
Når noget deler sig, er det i live, og når noget har to mennesker som forældre, så kalder vi det et menneske. Altså er den nye selvstændige organisme, der opstår efter befrugtningen et levende menneske.

Begrundelse:
Når en sædcelle opløses i en ægcelle, afleverer den sit genmateriale. Dette blandes med ægcellens genmateriale, og et helt nyt og unikt dna bliver samlet. En ny organisme er blevet til! Et menneske.
En selvstændig, levende organisme er kendetegnet ved at kunne vokse, tage næring til sig og reagere, når den påvirkes.
Alt dette kan det befrugtede æg. Det sørger desuden selv for at sende besked til kvindens krop om at droppe menstruationen, så det ikke bliver skyllet ud. Det befrgtede æg laver også selv de enzyer, der skal bruges, når det skal grave sig ned i livmoderslimhinden, hvor det i ro og mag kan etablere sin moderkage og begynde at vokse.
Efter bare 3 uger er det lille embryo ved at dannes og et lille primitivt hjerte begynder at slå. Efter kun 8 uger, har det befrugtede æg udviklet sig til et 3 cm langt foster med ansigt, arme, ben og organer magen til dem, vi alle har. Efter dette tidspunkt dannes der ikke væsentligt nyt. Resten af tiden går med at vokser og modnes. Det bliver man ved med, indtil man er 18 – 20 år!

At menneskelivet starter ved befrugtningen er ikke noget, vi i Retten til Liv har fundet på, men en biologisk virkelighed. Hvilken værdi, dette lille menneske har, er til gengæld ikke noget biologien kan svare på. Det er et filosofisk spørgsmål, der har med de værdier at gøre, som vi ønsker at bygge vores samfund på.

2) Retten over egen krop

Kort svar:
Jo. Retten over egen krop er grundlæggende og vigtig for alle menneske. Men retten over egen krop giver ikke ret til at tage et andet menneskes liv.

Begrundelse:
Retten over egen krop er en grundlæggende og vigtig rettighed. Det må f.eks. altid være op til en selv, om man vil være bloddonor. Kroppen er helt igennem vores egen. Vi råder selv over den.
Men om man vil være donor eller ej er også et helt andet spørgsmål, end det, man står overfor i en graviditet.
Hvis et menneske dør, fordi man ikke fandt en frivllig bloddonor i tide, så dør dette menneske af en sygdom. Nogen kunne måske have hjulpet, men valgte ikke at gøre det. Ingen kan tvinges til at give blod, selvom det er en kærlig og god handling overfor dem, der har brug for det.
Men en sådan mulighed for “at sige nej til at hjælpe” har man ikke i en graviditet. I en graviditet har man kun mulighed for enten at hjælpe det sårbare menneske i maven eller direkte at slå det ihjel.
Når man kun har disse to muligheder, så er man forpligtet til at hjælpe. Ikke fordi man altid er forpligtet til at hjælpe, men fordi man ikke må slå et andet menneske ihjel.

Denne forpligtelse kræver respekt. Derfor er det en vigtig opgave at finde løsninger på de udfordringer, en graviditet kan føre med sig. Det må altid være samfundets ansvar at sikre, at kvinder behandles retfærdigt og ligeværdigt, når deres opgave er at beskytte det ufødte liv.

Kort svar:
Ja. Hvis kvindens liv er i fare, og vi ikke kan redde både kvinden og fosteret, da skal det være tilladt at gribe ind og redde kvindens liv, også selvom dette koster fosteret livet.

Begrundelse:
En graviditet er en helt unik situation. Den binder to ligeværdige mennesker sammen, men i en form for hierarki, hvor fosteret er helt afhængigt af kvindens krop for at kunne leve, mens kvinden godt kan leve uden fosteret. Det har betydning for, hvordan vi handler i de tragiske situationer, hvor vi ikke har mulighed for at redde dem begge.

Selvom vi betragter kvinden og fosteret som ligeværdige mennesker, så må vi alligevel fastholde, at kvindens ansvar for at beskytte fosteret i maven begrænses, hvis hendes eget liv er i fare. Kvinden har ret til selvforsvar.

Derfor, hvis kvindens liv er i fare, og vi ikke kan redde både kvinden og fosteret, da skal det være tilladt at gribe ind og redde kvindens liv, også selvom dette koster fosteret livet.

3) Abort for at forhindre lidelse

Kort svar:
Alle børn fortjener at være elskede og ønskede. Men kræver det, at man er planlagt som et ønskebarn? Er det ikke vigtigere, at vi er optaget af at skabe bedre forhold for børn, der bliver født? Det kan da aldrig være rigtigt at sige, at disse børn var bedre stillet, hvis de var døde!

Begrundelse:
Der er et grundlæggende problem, når man argumenterer for abort ved at sige, at alle børn skal være ønskede. Man går nemlig ud fra, at den ufødte ikke er et rigtigt menneske endnu.

De fleste, der bruger dette argument, gør det ud fra en ægte sympati. De ville finde det afskyeligt, hvis nogen foreslog, at man slog et født barn ihjel, blot fordi det var uønsket eller uelsket af sine forældre.
I virkeligheden antager man bare, at den ufødte ikke er en person med lige rettigheder.

Men hvis vi ønsker et samfund, hvor alle mennesker har lige rettigheder og samme beskyttelse imod vold, så kan vi ikke ignorere den ufødte. Det, der gør fødte mennesker lige, er noget som også det ufødte menneske har del i – nemlig den menneskelige natur.

At et menneske er uønsket, retfærdiggør ikke vold mod dette menneske. Det forpligter os tvært imod til at vise dette menneske omsorg.

Kort svar:
Mange tænker, at det er indlysende, at en kvinde, der er blevet gravid efter en voldtægt, skal have adgang til abort. Denne holdning udspringer af en dyb sympati med det menneske, der er blevet udsat for vold. Denne sympati kan man kun dele. Men der er også noget andet i spil – et andet lille medmenneske, som vi også har pligt til at beskytte mod vold!

Begrundelse:
Der findes nok ikke nogen større krænkelse, en kvinde kan komme ud for, end en voldtægt. Ved en voldtægt tvinges en kvinde med vold eller trusler om vold til et samleje. Dette er så grænseoverskridende, at voldtægt burde have den aller højeste prioritet fra samfundets side.
En kvinde, der er blevet voldtaget har brug for akut støtte og hjælp. Hun skal trygt kunne anmelde overgrebet, blive troet på og taget hånd om. Dette trænger til et langt større fokus. Der er brug for effektiv retsforfølgelse af gerningsmanden, forebyggende tiltag i samfundet, træning af betjente osv.

I den situation, hvor den unge kvinde bliver gravid, er overgrebet tilført endnu en barsk dimension. Nu skal hun ikke bare forholde sig til selve overgrebet, men også til et nyt liv, der vokser i maven. Hun står nu med tre svære valgmuligheder:
Vælger hun at beholde barnet, skal hun forholde sig til et barn, hvis far er en voldsmand, hun kun ønsker at glemme.
Vælger hun abort, tvinges hun til at afslutte et liv, som hun selv er mor til og måske allerede føler en tilknytning til.
Vælger hun bortadoption, skal hun gennemgå graviditet, fødsel og adskillelse.
Det er tre svære valgmuligheder, som voldsmanden har tvunget hende ud i. Der findes ikke nogen nem løsning, og der er ikke noget, der kan gøre det, der er sket ugjort.

Mange tænker, at det er naturligt og retfærdigt, at en kvinde i denne situation skal have adgang til abort. Denne holdning udspringer af dyb sympati, og denne sympati kan man kun dele.

Men der er også noget andet på spil. Et andet lille menneske. Det kan et eksempel måske vise: Forestil dig, at den unge kvinde først opdager sin graviditet i ottende måned (det sker faktisk). Kvindens situation er den samme, hun er blevet gravid imod sin vilje, og hun står i de samme svære overvejelser omkring det barn, der er på vej. Men ville en abort på dette tidspunkt være en naturlig og retfærdig løsning? Kan man slå et ufødt barn i ottende måned ihjel, fordi det er blevet til ved en voldtægt? Nej selvfølgelig ikke! Man vil i stedet begynde at lede efter alternative måder at hjælpe denne kvinde på. Det er jo et lille menneske, der ligger inde i maven. At et menneske er blevet til ved en voldtægt, giver os ikke ret til at slå dette menneske ihjel – hverken i ottende måned eller i uge 8.

Voldtægt er en modbydelig, krænkende og voldelig handling overfor en uskyldig person, kvinden. Men denne modbydelige krænkelse skal vi ikke forsøge at rette op på ved at udføre en ny voldelig handling over for en anden uskyldig person, nemlig den ufødte.

Kort svar:
Et handicap er en stor udfordring. Men vi argumenterer for, at alle mennesker er lige – fødte som ufødte, handicappede som ikke-handicappede. Derfor har det ufødte handicappede menneske samme krav på samfundets respekt og beskyttelse, som ethvert født menneske.
Det danske samfundets aktive støtte til abort af handicappede bærer den modsatte værdi, at der er nogen, vi gerne vil være fri for.

Begrundelse:
Vi ønsker alle det bedste for hinanden. Ingen ønsker for sit barn, at det skal være handicappet. Det kan være en stor udfordring at være født med et handicap – også for hele familien.
Men i Retten til Liv argumenterer vi for, at alle mennesker er ligeværdige: Fødte som ufødte, handicappede såvel som ikke-handicappede. Alle mennesker har samme ret til at leve. Derfor er abort af handicappedede et udtryk for diskrimination.
Vi kunne jo heller aldrig finde på at tage livet af en nyfødt, som viste sig at have et handicap. Handicappede har samme ret til at leve, som alle andre – også selvom deres liv er svært.
Den danske praksis omkring fosterscreening kan derfor opfattes som en hån imod de handicappede og deres ligeværdige plads i samfundet. Når man tilbyder at screene alle fostre, og tilbyder den gravide kvinde en abort, hvis undersøgelserne afslører, at fosteret har et handicap, så har man signaleret, at der er mennesker, vi som samfund godt kan undvære.

Vi mener, at vi som samfund må byde ethvert barn velkommet – også det handicappede barn. Disse børn og deres familier har brug for ekstra omsorg og støtte. Det er en stor udfordring i hverdagen, at have et handicap tæt inde på livet. Det skal ingen stå alene med. Derfor er det også så vigtigt, at den offentlige støtte på handicapområdet ikke forringes, men tværtimod forbedres – også selvom det koster noget.

Kort svar:
Det er en stor opgave at blive forældre. At blive mor mens man er helt ung kræver, at man får hjælp og støtte. Men at et menneske har en meget ung mor, giver os ikke ret til at slå dette menneske ihjel. Det må tvært imod appellere til vores omsorg og beskyttese.

Begrundelse:
Der er et grundlæggende problem, når man argumenterer for abort ved at sige, at den ufødtes mor er for ung til at få et barn. Man går nemlig ud fra, at den ufødte ikke er et rigtigt menneske endnu.

De fleste, der bruger dette argument, gør det ud fra en ægte sympati. Det er en stor opgave at være forældre og det er ikke ideelt at blive mor som teenager. Men der er alligevel ingen, der kunne finde på at foreslå, at man slog et nyfødt barn ihjel, blot fordi dets mor ikke er særlig gammel. Vi finder andre gode løsninger.

Når man forslår abort på grund af moderens alder, så er det fordi man antager, at den ufødte ikke er en person med lige rettigheder.
Men rent logisk kan man ikke udelukke ufødte, hvis man ønsker et samfund, hvor alle mennesker har lige rettigheder og samme beskyttelse imod vold. Det, der gør fødte mennesker lige, er noget som også det ufødte menneske har del i, nemlig den menneskelige natur.

At et menneske har en meget ung mor, giver os ikke ret til at slå dette menneske ihjel. Det må tvært imod appellere til vores omsorg og beskyttese.

4) Blandede spørgsmål

Kort svar:
At være kristen er et stærkt motiv for at være imod abort. Men man behøver ikke at være kristen for at mene, at et retfærdigt samfund skal beskytte alle mennesker – også ufødte.

Begrundelse:
Der er mange organisationer imod abort, der lige som Retten til Liv er kristne. Men der er også rigtig mange, der ikke er. Det værdigrundlag, som langt de fleste abortmodstandere på tværs af religiøse og kulturelle forskelligheder deler, er dette, at alle mennesker er lige og har samme krav på beskyttelse, at mine rettigheder begrænses, når de krænker et andet menneskes rettigheder, og at jeg har forpligtelser, som rækker ud over mig selv.
Argumenterne for, at et foster er et ligeværdigt medlem af den menneskelige familie og har samme ret til at blive beskyttet imod vold, som alle andre, er ikke religiøse, men rationelle.

Kort svar:
Dette at overgreb ikke forsvinder, selvom de bliver forbudte, får os ikke til at acceptere overgreb.

Begrundelse:
At forbyde abort vil ikke fjerne ALLE aborter. Sådan er det med de fleste forbud, også forbud imod drab.
Mord forekommer stadig alt for ofte, selvom det er forbudt overalt i verden. Alligevel kunne vi ikke finde på at argumentere for, at mord skal gøres lovligt, fordi forbud ikke kan forhindre alle mord.
At det er en virkelig god ide at fokusere på de sociale problemer, der får folk til at begå drab, ændrer ikke ved, at mord skal være ulovligt!
Vi vil gerne være med til at løse de problemer, der gør, at en graviditet kan opleves som uoverskuelig eller uønsket. Men abort skal samtidigt være ulovligt, fordi det er et drab på et ligeværdigt menneske!

Scroll to Top